Bestil tilbud – klik her
Generelle betingelser
 

Generelle bestemmelser til busrejser


Vi er medlem af Rejsegarantifonden og Danmarks Rejsebureau Forening.

Bestilling og betaling:
Ved bestilling betales et depositum på kr. 500,- pr. person. Tilmeldingen er ikke bindende fra vores side, før depositum er rettidigt indbetalt. Restbetaling 30 dage før afrejsen.
Ved evt. uoverensstemmelser mellem oplysninger i programudgivelser og rejsebevis, vil det være rejsebevisets oplysninger, som er de korrekte.

Tillæg:
Tillæg vil fremgå under hvert rejsemål. Halvt dobbeltværelse sælges kun i det omfang, det er muligt at skaffe passende værelsesfælle. Enkeltværelsestillæg vil altid blive opkrævet sammen med restbeløb - og blive tilbagebetalt såfremt ønsket om halvt dobbeltværelse kan opfyldes.

Kundens afbestilling af rejsen:
Ved afbestilling indtil 30 dage før afrejsen er depositum tabt. Ved afbestilling i tidsrummet 30-14 dage før afrejsen er 50% af rejsens totale pris tabt. Ved afbestilling senere end 14 dage før afrejsen er hele rejsens pris tabt.
Bemærk: afbestilling kan desværre kun modtages i bureauets åbningstid: som er hverdage/mandag -fredag 09.00 - 17.00.

Pladser i bussen:
Der er faste pladser i bussen, som fordeles i takt med tilmeldingen.

Rejsegods:
Husk at mærke al bagage med navn og adresse. Vi gør opmærksom på, at rejsedeltageren ved evt. skade på bagage skal meddele skaden til eget forsikringsselskab. Bureauet påtager sig intet ansvar for glemte sager.

Personlige papirer:
Husk gyldigt pas og sygesikringsbevis samt at disse skal være i håndbagagen (ikke i kufferten).

Rejseforsikring:
Pr. 01.01.08 er der kommet nye regler for den offintlige rejsesygesikring: "Det gule sygesikringsbevis". Bl.a. er hjemtransport ikke længere dækket ved sygdom i udlandet. Det anbefales at tegne rejseforsikring.

Afbestillingsforsikring:
En afbestillingsforsikring koster 6% af rejsens pris (min. kr. 75,- pr. police) og dækker i tilfælde af akut, kægedokumenteret sygdom hos rejsedeltageren selv, ledsager eller nærmeste familie. Forsikringen SKAL tegnes samtidig med tilmelding til rejsen.

Programændringer:
Vi forbeholder os ret til at ændre på rejserute, hotel samt helt at aflyse en tur, hvis forholdene efter vores skøn gør dette nødvendigt. Hvi en tur helt aflyses vil deltagerne få skriftlig besked senest 10 dage før afrejse og det indbetalte beløb vil blive tilbagebetalt.

Reklamationer:
Evt. reklamationer over hotel eller andet vedr. rejsen skal fremsættes på stedet, så evt. fejl eller mangler om muligt kan blive rettet omgående.